Klik på billederne og de vil komme op i større format!

Født den 21.05.1990
e. Racing Ace XX / Luxemburg / Galanthus

Linett ERDH 3536 med Agassi e. Andiamo
Linett med Florett og Lavinia - begge efter Florencio

Linett er den ene af stutteriets stamhopper og blev indkøbt som årsplag hos Leif Hansen i Hedehusene. Hun er efter fuldblodshingsten Racing Ace XX og med Luxemburg til morfar. Denne hoppestamme er startet ud med Forregisterhoppen Roanne og efterfølgende har der kun været DH-hopper i lige linie: Linetts mor, Luxanne, er Elite RDH hoppe med bronzemedalje og hendes mormor er RDH hoppe. Alle hoppeafkom efter både Linett og hendes mor, Luxanne, er kåret i DH! Der er også såvel A- som B-heste i dressur, hingste udtaget til hingstekåring i Herning, samt en kåret hingst. En virkelig stærk hoppestamme.

Fuldblodshingsten Racing Ace har per 2007, 315 registrerede afkom i Danmark heraf er 76 registreret med konkurrenceresultater. Han har lavet et utal af konkurrenceheste i alle tre discipliner - heste med stor gålyst og følsomhed. Heraf kan nævnes at han har lavet 8 B-, 5 A- og 2 S-heste i dressur, 4 B- og 1- A-hest i spring og 1 B- og 1 A-hest i Military. Han må siges at have leveret det man bl.a. forventer, når man bruger fuldblod, nemlig gålyst og præstation.
 
Luxemburg, kåret i hannoveranerforbundet, stammer fra Lugano I, der har lavet en alenlang liste af konkurrenceheste, hingste og avlshopper.
 
I en alder af 21 år har vi valgt at sige farvel til Linett. Hun har haft en lang avlskarriere med 15 føl på stribe og livet uden føl var ikke noget for Linett. Hun vil være savnet, men heldigvis har vi flere døtre samt et par børnebørn efter hende, så hun vil leve videre her på stutteriet gennem dem. Linett vil altid være i vores hjerter og i vores tanker - vi skylder hende stor tak for at hun ville dele 20 år af sit liv med os!
 
Se alle Linetts afkom HER.

Racing Ace XX
DH 358
Northern Ace XX
Nearctic XX
Natalma XX
Carmencita XX
Soueida XX
Anne Tudor XX
Luxanne
EBRDH 2167
Luxemburg
DH 257
Lukas Hann.
St.Pr.St. Delana Hann.
Garonne
RDH 1708
Galanthus DH 221
Roanne FOR

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk