Den 30. maj
Godt nyt! Li-Z er scannet drægtig ved Stevie Wonder e. Stedinger/White Star/Einblick. Hun har dermed termin medio marts 2010 - vi glæder os!

28. maj
Ved Mårsø Rideklubs store Kristi Himmelfartsstævne i den forgangne weekend, blev der bl.a. afholdt uofficielt DM for Beriderelever. Her klarede Weltjunge og Michael Grønne Christensen sig fantastisk godt og det er dejligt at se hvordan deres "makkerskab" bare udvikler sig hele tiden. I den indledende runde, der blev holdt i MB1 blev de en delt nr. 2 ud af 27 med 66,4% og i finalen der blev holdt i MB2 blev de en meget flot nr. 4 med 65,2%!

Weltjunge e. Weltmeyer / Matcho AA / Pik König
Weltjunge e. Weltmeyer / Matcho AA / Pik König

27. maj
I weekenden 22.-24. maj blev der i Bremen-Oberneuland i rideklubben Hubertus Riding Club afholdt kvalifikation til Bundeschampionatet. Her deltog bl.a. pragtfulde Benetton Dream med Holga Finken i sadlen. Grundet de mange deltagere var klassen delt i to grupper og Benetton vandt sin gruppe med 8.30 og er dermed kvalificeret til Bundeschampionatet! Læs nyheden på Eurodressage.com. I januar deltog Benetton med Holga Finken ved det Private hingsteshow i Verden - se video HER.

Benetton Dream e. Brentano II / Rotspon / Davignon med Holga Finken

25. maj

Tiden iler! I sidste uge kørte vi Watch Me til inseminering og i år er valget faldet på den hannoveranske Cellehingst Rascalino e. Rotspon / Velten Third / World Cup III. Han er en hingst, vis afkom vi har haft kig på nogle år, og vi synes de er meget spændende især i en kobination med Weltmeyer blod.

Rascalino e. Rotspon / Velten Third / World Cup III
Og med klubmesterskabet den 3. maj fik Tina blod på tanden og havde meldt til i Odsherred Rideklub, hvor der torsdag den 21. var klubstævne og i weekenden distriktsstævne, så Emmerson fik sin sag for. Torsdag blev det til en flot 2. plads i LA1 med 65% (deres debut i LA1!) og til en 3. plads i LB3 med 68,8%. Det var en lang dag med et meget flot resultat! Lørdag og søndag startede de en LA1 begge dage med hhv. 63,1% og 62,7% og lå i begge klasser placeret midt i feltet – et rigtig flot resultat, som Tina også var ovenud tilfreds med. STORT TILLYKKE!
Tina Teglers & Emmerson Toftøje e. Esteban XX / Manstein / Luxemburg
Tina Teglers & Emmerson Toftøje e. Esteban XX / Manstein / Luxemburg

12. maj
I går kørte vi Appetizer til inseminering. Valget er, igen i år, faldet på Zorro Son, da vi er meget begejstrede for vores dejlige hingsteføl Abzolut – til næste år vil vi dog gerne ”bestille” et hoppeføl!

I øvrigt blev der i weekenden 2.-3. maj afholdt stævne, Maj turnering, i Nienhagen, Tyskland. Her kom bl.a. Cellehingtene Don Frederico og Rascalino til start i en S-dressur. På trods af sine kun 8 år, gjorde Rascalino en fantastisk flot figur – han opnåede bl.a. 9 i sine øgninger og opnåede en flot delt 2. plads. Don Frederico kom på banen efter en længere stævnepause og også han klarede sig fantastisk godt og blev belønnet med en 3. plads. Læs hele nyheden HER.

Don Frederico e. Donnerhall / Consul / Gardeulan, med sin faste rytter Ole Köhler
Rascalino e. Rotspon / Velten Third / World Cup III, med sin faste rytter Wolfhard Witte

10. maj
Så fik han endelig et navn - Abzolut Toftøje! Vi synes simpelthen ikke det kan bliver mere "absolut", når vi selv har lavet moderen og selv har lavet faderen - og så tror vi på ham

Lidt nye billeder af vores dejlige Wake Up e. Benetton, som udvikler sig godt og er SUPER velgående, er det også blevet til denne weekend. Denne weekend hvor sommeren for alvor kom til Stutteri Toftøje: hestene kom på græs - og der er nu ikke noget skønnere end heste "på grøn baggrund"!

Abzolut Toftøje e. Zorro Son / B.H. Don Romantic / Temple Wind XX
Wake Up Toftøje e. Benetton Dream / Weltjunge / Andiamo
Wake Up Toftøje e. Benetton Dream / Weltjunge / Andiamo
6. maj
I weekenden fik vi et par dejlige overraskelser. Søndag eftermiddag blev vi ringet op af en af vore gode venner; han havde lige været til ridestævne og set en veninde ride en af ”vore” heste. Pigen er Tina Teglers og hesten er Emmmerson Toftøje e. Esteban XX / Manstein / Luxemburg. Tina købte Emmerson i efteråret 2007, hvor han var 3 år gammel. Han er en dreng med krudt i, så Tina har taget tiden til at lære ham at kende. Men nu synes hun at de var klar til deres første stævne sammen: det første for Emmerson nogensinde og det første for Tina efter flere års stævnepause – og så blev de Klubmestre i Tuse Næs Køre- Og Rideforening med 70% og 3% ned til den næste. SUPERFLOT og STORT tillykke til Tina og Emmerson!
Emmerson e. Esteban XX / Manstein / Luxemburg sammen med sin mor: Lorrine
- og så fik vi også en lille videohilsen fra Stutteri Klosterheden. De havde haft Klosterheden Florett Toftøje e. Florencio / Racing Ace XX / Luxemburg, som nu er to år, en tur på ridebanen, og det ser ikke så forkert ud – se selv HER!

Den 2. maj 2009
Vi går og nyder vores to dejlige hingsteføl i det dejlige forårsvejr!

Vores herlige Zorro Son hingsteføl - en rigtig herre på vej på fold:

- og Wake Up, som er en rigtig kælepotte, når det passer ham........

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk